Generalforsamling 2018

Generalforsamlingen 2018 er overstået og referatet kan du læse herunder
Tak til alle der deltog. Det var som altid super hyggeligt 🙂

1. Valg af dirigent:
Karina blev valgt

2. Valg af referent:
Karina blev valgt

3. Valg af stemmeudvalg:
Vi blev enige om at udpege stemmeudvalg hvis det blev nødvendigt.

4. Fremlæggelse af dagsorden:
Karina konstaterede at generalforsamlingen var rettidigt indkaldt og fremlagde dagsordenen.

5. Formandens beretning:
Lars fremlagde bestyrelsens beretning, og fortalte lidt om året der er gået.

Læs mere

6. Regnskab og budget.
Karina gennemgik regnskabet. Der  var i 2017 et overskud på ca. 5.000 kr. Vi har ca 15.000 på kontoen. Regnskab og budget blev godkendt.

7. Indkomne forslag:
Ingen indkomne forslag

8. Privatlivspolitik.
Med de nye retningslinjer for  håndtering af personfølsomme data, har vi i bestyrelsen valgt at lave en privatlivspolitik. Den kan læses her.
I korte træk går det ud på at vi ikke indsamler mere data end vi har brug for, at vi ikke giver det videre til 3. part og at vi ikke gemmer data længere end nødvendigt.

Vi indsamler som udgangspunkt kun almindelige kontaktoplysninger og fødselsdato på vores medlemmer. Kun hvis en instruktør skal arbejde med børn, beder vi om CPR-nummer for at kunne indhente børneattest.

På vores hjemmeside ligger en liste over alle medlemmer i foreningen (Kun navn) og der kan alle se hvad man har spillet med i igennem årene. Hvis man ikke ønsker at være på den liste, så giv Karina besked.

Husk at give besked når du skifter adresse eller email. Det er den eneste måde vi kan kontakte dig på.

9. Fastsættelse af kontingent.
Vi valgte at beholde kontingentet på 100kr pr medlem.

10. Fremtidsplaner
Charleys Tante holdet er godt i gang og skal spille til September.
Lars går snart i gang med syndflod, som nok kan opføres til foråret 19, men det er et stykke for meget få skuespillere, så der er plads til at en gruppe mere kan øve noget til efteråret 19.
Buster foreslog En tjener 2 herrer.

Karina mindede om at det er medlemmers eget ansvar at minde om at de gerne vil være med, når de har meddelt at de holder pause. Vi har tendens til at vælge de “aktive” når vi kigger efter skuespillere, så husk at sige til, når du er klar til at spille med igen. Eller hvis du vil lave noget bag scenen. Vi mangler altid hænder i foyeren. Så hvis du kun kan klare de 4 dage vi spiller, så er det også rigeligt ?

11. Valg af bestyrelse.
Lars Hansen blev genvalgt som formand
Karina Grøn blev genvalgt
Buster Pedersen blev genvalgt

12. Valg af suppleanter
Karin Jensen blev genvalgt.
Grethe Grøn blev genvalgt.

13. Valg af 1 revisorer samt 1 revisorsuppleant.
Michael Jagd blev genvalgt som revisor.
Ditte Hansen blev genvalgt som suppleant.

14. Valg til udvalg.
Karina, Eva og Anne-Marie vil gerne stå for at arrangere en sommerfest igen i år.

15. Eventuelt
Sommerfesten kommer til at ligge den 15 september hos Karina. Det er oveni en øveweekend, så vi håber at vi kan blive rigtigt mange.

Så er vi igang igen

Så er vi kommet godt i gang med prøverne på den næste forestilling. Og vi har gode sager gemt i rygsækken til jer.

Til september opfører vi intet mindre end Charleys Tante. Hvis vi ellers kan holde op med at grine inden…

Vi lover jer at det bliver hæsblæsende sjovt. Vi er allerede godt i gang med prøverne og det er en oplagt gruppe skuespillere der har påtaget sig opgaven.

Det bliver sjovt, det bliver vildt og det bliver skørt. Vi glæder os til at spille for jer igen. Følg med her på hjemmesiden, hvor vi vil forsøge og lægge lidt billeder op fra prøverne løbende.

Du kan følge med her

Who Dunnit

Vi har i denne sæson valgt at prøve kræfter med noget helt nyt. Vi har kastet os ud i et krimistykke af Jens E. Hansen.
En rigtig mordgåde, som foregår på godset Darlington Manor, England, februar 1950. Vi skal til middagsselskab hos Greven og Grevinden af Darlington, som har inviteret deres gamle venner, Lord og Lady Brockhurst. Før middagen dukker Grevens nevø – og eneste mandlige arving – op sammen med en ung, eksotisk udseende kvinde, Senorita Dolores. Trods Grevens modvilje mod sin nevø inviteres de to til at spise med.
Husbestyrerinden, Mary Johnson, har travlt i køkkenet, mens den unge, nyansatte butler, Mr. Bentley, er overalt for at sikre, at alting er i orden op til middagen.
Klokken skal til at slå otte om aftenen, da begivenhederne tager deres begyndelse:
Greven findes død i anretterværelset, som ligger mellem spisesalen og salonen.
Tingene forvirres desuden af, at både Greven og Lord Brockhurst hedder Sir Charles.
Heldigvis sender politiet deres bedste mand.

Vi håber at i vil tage godt imod det, og være med til at gætte hvem morderen er.

Vi spiller:
Torsdag den 9. Nov kl 19 (Udsolgt)
Lørdag den 11. Nov kl 15 (Udsolgt) og
Søndag den 12. Nov kl 15

Nyhedsbrev

Så er vi færdige med forestillingerne for denne gang, og det var, når vi selv skal sige det, en bragende succes… Vi er blevet spurgt af flere om ikke vi kunne gøre det muligt at man kunne tilmelde sig en mailliste, så man kan få besked når vi sætter billetter til salg. Og jo det kan vi da sagtens. Så her er den!!!

På denne side kan du tilmelde dig foreningens nyhedsbrev

Så skriver vi til dig et par gange om året, når vi starter noget nyt op og når vi sætter billetterne til salg.

Du kan selvfølgelig også stadig følge os på Facebook og Instagram, hvor vi løbende lægger lidt op når der sker noget i foreningen.

Billetsalget er startet

Vi genopfører “Mine to søstre” af Nikoline Werdelin.

Vi spillede den for 10 år siden, som det første stykke i den nye forening Charlottentotterne. Nu har vi 10 års jubilæum og det fejrer vi med at genopsætte vores første stykke med næsten originalt cast.

Da det jo er et jubilæum vil der til premieren blive budt på en lille forfriskning i baren.

Vi spiller følgende aftner
Torsdag den 3. Nov. kl 19 Premiere
Fredag den 4. Nov. kl 19
Lørdag den 5. Nov kl 16
Søndag den 6. Nov. kl 16

Billetten koster 75 kr.
Da stykket ikke er henvendt til børn kan der ikke bestilles børnebilletter.

Lidt om stykket:

Der er dømt sommerhus og drinks på terrassen. Søstrene Leise, Boel og Neel mødes i sommerhuset, og en mystisk nabo dukker op af ingenting og efterlader sit varige spor.
»Mine to søstre« er en humoristisk og sørgmunter fortælling.
Mens tilværelsen skifter, prøver søstrene både vagtsomt og tillidsfuldt at betro sig til hinanden om mænd, arbejde, børn og skuffelser. Tre liv med hver sit omdrejningspunkt. Forelskelse opstår, kærligheden forgår, og alderdommen står på spring.
Nikoline Werdelin kaster her sit knivskarpe og lune blik på familiens glæder og forbandelser og tegner et portræt af et kvindeliv som det former sig for tre meget forskellige søstre. Den ældste søster, Leise, er gået i panik ved tanken om at hun måske har fået sit sidste kys.
Boel, den mellemste, sætter plastre på sår: på børnenes knæ, på søstrenes sjæle og på forholdet til sin ægtemand. Og lillesøsteren, Neel, lukker sig inde i sit lille hus fyldt med bøger og lærer først sent den kødelige kærlighed at kende.
Nikoline Werdelin har modtaget flere priser og legater for sin dramatik. I 2002 modtog hun Årets Reumert som bedste dramatiker for netop »Mine to søstre«.

Generalforsamling 2016

Sidste år var et stort hit, så vi gentog succesen i år, med smørebrød til alle. Det var en hyggelig aften. Her er indkaldelsen til generalforsamlingen, vi afholdt den 14. juni 2016. Referat kan læses her. Tak til alle jer der mødte op 🙂

Generalforsamling 2016

Jubilæumsforestilling

7Så er det snart 10 år siden Charlottentotterne blev stiftet i formandens dagligstue. Vi har haft både op og nedture siden da, men vi lever endnu og vi er ved at finde vores plads i byen. Vi er flyttet ind i stationsbygningens fantastiske lokaler, og rammerne passer perfekt til vores lille forening, hyggeligt, intimt og ikke for stort 🙂

Vi er nu så småt gået i gang med at genopfriske “mine to søstre” som var det første stykke vi opførte i Charlottentotterne. Så til november lukker vi endnu engang dørene op til Nikoline Werdelin’s univers, med 80% af de originale skuespillere fra for 10 år siden.

Vi spiller i starten af november og glæder os helt vildt til igen at stå på scenen med dette fantastiske stykke.

Tak for den store opbakning fra alle vores følgere igennem de sidste 10 år. Vi håber bestemt at det bliver til 10 mere.

Charlottentotterne

Tak for i år.

Så er 2015 ved at være overstået.

Tak til alle jer der støttede op om foreningen i året der gik. Tak fordi i ville komme og se vores forestillinger og grine med (og af) os.

Vi glæder os rigtigt meget til at byde jer velkommen indenfor igen næste år, hvor vi har 10 års jubilæum. Det bliver helt sikkert spas 🙂

Vi ses efter nytår.

Charlottentotterne 😀

Bomben i bordellet

Så er vi igen ved at være klar med en forestilling til jer. Vi har netop åbnet for billetsalget til “Bomben i bordellet”. Læs mere under –> Næste forestilling.

Der er lagt op til fuld fart og ballade når vi denne gang tager fat i en moderne farce af Tommy Sune Hansen.

20151021_193420

Historien foregår i en lille idyllisk bondeby, hvor der i ly af nattens mulm og mørke flytter nogle meget skumle personer ind, som har en hårrejsende plan.

De vil starte et bordel i den idylliske landsby, men det lader til at, disse lagengymnaster, har flere punkter på programmet end bare… øh… ja, I ved nok hvad…

Vi glæder os til at se jer!

Så starter en ny sæson

Generalforsamlingen er overstået, og vi er klar til at tage fat på en ny sæson. Det bliver et år uden tilskud fra kommunen pga problemerne med kontingentindbetalinger, så forvent at der kommer en besked dumpende fra os snarest. Vi skal have ryddet op i medlemslisten.
Referatet fra generalforsamlingen ligger klar i arkivet under dokumenter.

Vi er gået i gang med at læse nye stykker igennem og prøver selvfølgeligt at finde noget som alle der er interesserede (og har betalt kontingent) kan være med i.

Vi ses snart på de skrå brædder igen.