Indlg skrevet af: Karina

Om Karina

Karina har medvirket i følgende forestillinger 2007: Boel i Mine to søstre 2007: Diverse roller i Revy ’07 2007: Instruktør på Et Juleeventyr 2008: Rosa i Sømænd og Svigermødre 2008: Djævlen i Hvad Vorherre ikke ser 2009: Instruktør på Revy ’09 2010: Søs i For enden af universet ligger der en døgnkiosk 2012: Anna Gregersen i Mens vi venter på Julen 2013: Blanche Wheeler i Den Grønne Elevator 2014: Ebba Adelport i Kampen om Den Kolde Hane 2016: Boel i Jubilæumsopsætning af Mine to søstre 2018: Instruktør på Charleys Tante Karina er desuden næstformand og kasserer i foreningen

Vi kan også meget andet.

Imens vi holder lidt pause i teaterforeningen i Hedehusene, så er der stadig en del af vores skuespillere, som er i fuld gang. Vi spiller med i dilettant gruppen i Reerslev Forsamlingshus, hvor vi i næste uge (12-14. marts) spiller “ud af klappen”.
Dilettant

Godt nytår

Kampen om den kolde hane er overstået. Og vi vandt stort. Vi havde et fantastisk oplagt publikum alle dagene, og sikke en fest vi havde på scenen. Tak til alle jer der var forbi og se det.
I øjeblikket holder vi en velfortjent vinterferie, og nogle af os er i fuld gang andre steder. Men hold øje med siden. Vi vender stærkt tilbage i løbet af foråret.

Vi ses 🙂

Efterårets forestilling

den kolde haneSå er vi klar med efterårets forestilling:
“Kampen om den kolde hane”.

Det bliver forrygende. Følg stamgæsterne på Ebba Adelports lille bodega/grillsnask, når de kæmper for at redde stumperne efter endnu en sur smiley. Ebba vil opgive det hele og sælge til rigmandssønnen Dennis, som vil lave stedet om til brasserie, men Bertha, Irene, TV Thomsen og Admiralen har andre planer.

Vi spiller endnu engang i Stationens hyggelige ventesal.

Forestillinger den 2-5. oktober. Skynd dig at bestille billetter her.

Det bliver vildt. Det bliver sjovt. Det bliver VANDvittigt…

Hvem sagde VAND???

Kampen om den kolde hane

10377981_10152577934658377_1475124740077952028_nVi er allerede godt i gang med prøverne til efterårets forestilling, som hedder “Kampen om den kolde hane”.

Vi spiller i starten af Oktober og det bliver vildt 😀

 

 

 

 

 

lørdag er udsolgt

Endnu en gang kan vi melde udsolgt til forestillingen lørdag. Der er nu bestilt så mange billetter at vi ikke kan klemme flere ind. Men der er stadig et par pladser til forestillingen søndag.

Mens vi venter på julen

Så er der åbnet for billetsalget til vores juleforestilling. Vi spiller endnu en gang i ventesalen på Hedehusene station og denne gang har vi valgt at udnytte rammerne optimalt, da stykker foregår netop i en ventesal op til jul.

Det er juleaften og sneen fyer om ørene. Togdriften og al anden trafik er indstillet og 6 passagerer og to ansatte er strandet på Hedehusene station uden mulighed for at komme videre.

Hvordan får man det bedste ud af sådan en situation???

Efter en del utilfredse tilkendegivelser, bliver de enige om, at de ligeså godt kan gøre det lidt hyggeligt for sig selv, når de nu alligevel skal tilbringe aftenen og natten sammen.
Den rige enke har en flaske i tasken, kogekonen har rester fra en fest, og bankdirektøren tvinger banegårdsbestyreren til at lave kaffe til dem alle.

Vi spiller følgende dage:

Torsdag den 5. December 2013 kl. 19
Lørdag den 7. December 2013 kl. 16
Søndag den 8. December 2013 kl. 16

Vi håber at i vil komme og besøge os i stationens hyggelige lokaler. Og vi glæder os til at se jer 🙂

Bestil billetter her.

Udsolgt!

Så er der kun få dage til premieren på den grønne elevator. Men allerede her til aften har vi måttet lukke for bestillinger til forestillingen lørdag kl 15. Vi er helt overvældede over den store interesse der har været for vores lille forening og vi håber at vi kommer til at gøre det super godt. Det hjælper altid lidt når publikums rækkerne er fyldt. Har  du ikke nået at bestille billet endnu, så skynd dig, der er stadig ledige pladser de andre dage. Vi vil jo gerne se så mange som muligt til et par hyggelige timer på stationen.

Ny hjemmeside

Så er vores nye hjemmeside kørende. Der er sket mange ændringer, så hvis der er sider eller links der ikke virker så send endelig en mail til mig: webmaster@charlottentotterne.dk eller brug kontaktformularen her på siden.

Den Grønne Elevator

Vi er så småt gået i gang med prøverne til næste forårs forestilling “Den Grønne Elevator” af Avery Hopwood. Vi øver i Hedehuset om onsdagen. Men planen er at benytte Stationens gamle bygning som ramme om forestillingen i Marts. Læs lidt mere om stedet og ideen bag her

For enden af universet

November nærmer sig med hastige skridt, og arbejdet med “for enden af universet ligger der en døgnkiosk” skrider stille og roligt frem. Vi er stødt på lidt problemer da vi ikke kan få scenen op før meget tæt på premieren, men vi er sikre på at vi nok skal klare det alligevel.
Det er et spændende stykke at arbejde med og der bliver grinet og grædt og råbt og skreget til prøverne 🙂
Så husk at bestille billetten allerede nu. Der er åbnet for bestilling her på siden. Vi ses til november.