Stykket foregår ude på landet for mange år siden. I præstegården bor pastorinden, som er meget rettroende og hellig – og pastoren, som er alt andet end hellig, han går på kro og spiller kort.
Menighedsrådet annoncerer værelser til leje i præstegården ved juletid for at skaffe penge til et nyt orgel i kirken, og så ankommer gæsterne – med andre ord: det bliver jul – men nok ikke som i de gode gamle dage. Pastoren har problemer med at passe sin kirke og menighed – han har andre interesser, som går forud. Undervejs “hjælpes” han af både engel og djævel – og hvem mon omvender hvem?